Haven og nærområdet

Der er mange muligheder for at holde en dejlig afslappende ferie hos os.

I det nære område kan man løbe eller gå ture i Vallø slotspark der ligger 1000 m herfra. Eller hvad med at cykle ned til stranden der ligger 10 min. væk.

Vælger man en tur til Køge tager det kun ca. 20 min. på cykel hvor der er et utal af historiske, kulturelle og indkøbsmæssige muligheder. Visit East Denmark og Margueritruten.

Er man til golf eller fiskeri, ja så kan man også prøve det. Langs med kysten og i Tryggevælde Å er der rig mulighed for at fiske.

Tryggevælde Å har danmarksrekorden for en gedde på 16,1 kg.

Der er fine bademuligheder med en dejlig strand ved Køge Marina blot 10 minutters kørsel i bil.





 

Haven

Nyd solen i haven eller på terrassen der er indrettet med liggestole, hyggelig hængekøje og grill. Wi-Fi dækker naturligvis også her.

Vi glæder os til at byde jer velkommen og vi vil gøre vores yderste for at give jer en uforglemmelig oplevelse.




» Se i 360°